Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman må aflyse ferien: Testet positive for corona
"Paradise"-parret Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman var nærmest allerede ved at pakke kufferten til ferien til Marbella, da de fik nyheden, som ingen ønsker - de er begge testet positive for coronavirus.
Det siger Anne Plejdrup på sin Instagram-profil, hvor hun fortæller, at parret har aflyst drømmerejsen.
- Som I nok ved, så skulle Nikolaj og jeg have været på ferie lige om lidt. Det kommer vi sgu ikke, for vi har corona. Så det er fucking forfærdeligt. Så nu skal vi være indespærret i, jeg ved ikke hvor lang tid, lyder det fra den skuffede paradiso.
Foto: Instagram/anneplejdrupp
Anne og Nikolaj skulle have været på flyet til Marbella på lørdag, men på grund af isolationskravet er det nu umuligt.
- Det er så nedern. Vi havde virkelig glædet os meget. Det er typisk, at det er lige inden, man skal sådan noget. Selvfølgelig kommer det, lige inden man skal noget sjovt, siger Anne Plejdrup til SE og HØR.
- Vi skulle faktisk også have været på Fanø i sommerhus med hans familie i dag, men det kommer vi jo heller ikke. Så det er bare super, lyder det ironisk fra Anne Plejdrup.
Allerede i lørdags begyndte Nikolaj at føle sig sløj. Søndag fik han det meget værre.
- Søndag nat vågner han op, og er brandvarm og har det mega skidt. Han bliver så testet dagen efter med en lyntest, der var positiv. Og så tænkte vi bare "fuck", fortæller Anne Plejdrup.
Lyntesten blev fulgt op af en PCR-test, der ligeledes var positiv. Og i mellemtiden fik Anne også selv taget en lyntest, der gav et positivt resultat. Nu venter hun svar fra sin opfølgende PCR-test., der med al sansynlighed også er positiv.
Anne har ikke selv haft nogle symptomer andet end lidt træthed, og Nikolaj har det allerede meget bedre. Men de bliver nødt til at fortsætte isolationen i noget tid endnu.
- Det er spændende, om vi når at slå hinanden ihjel, lyder det fra Anne Plejdrup.