Reality10. oktober 2019

Anni Fønsby springer ud som sanger

I aftenens udgave af "Til middag hos" stiller dagens vært Amin Jensen sine gæster den opgave, at de skal synge en sang for de andre. Her giver Anni Fønsby den gas
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190502.tmh_.amin_.jensen.daniel.danny_.kool_.olivia.salo_.anni_.foensby_048.jpg
 Foto: NENT Group/Bjørn Jakobsen

Vi er vant til at se Anni Fønsby stå og føre sig frem på den røde løber, men i aftenens afsnit af "Til middag hos" kommer hun i den grad på udebane.

Her er den storbarmede tv-kendis inviteret til Hvidovre sammen med reality-deltageren Olivia Salo og barnestjernen Danny Kool for at sætte sig til bords hos Amin Jensen.

Den 49-årige entertainer har i en af pauserne i sin tre retters menu tænkt sig at udfordre sine tre gæster i noget af det, han gør bedst. Nemlig at synge.

Først er det Olivia Salo, som tager mikrofonen. Hendes præstation blæser det tre mand høje publikum bagover.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190502.tmh_.amin_.jensen.daniel.danny_.kool_.olivia.salo_.anni_.foensby_001.jpg
 Foto: NENT Group/Bjørn Jakobsen

Ugens udgave af "Til middag hos" består af Danny Kool, Amin Jensen, Anni Fønsby og Olivia Salo (Foto: NENT Group/Bjørn Jakobsen)

Nu er det så Anni Fønsbys tur til at slynge strofer ud i Amins stue, hvilket hun bestemt ikke er vant til.

- Jeg tømmer lige glasset, siger den 46-årige tidligere fotomodel, som skal samle sig mod til.

Efter en noget nervøs start, får Anni kæmpet sig godt i gennem sangen "Ramt i natten" af Lizzie. En sang hun har et specielt forhold til.

- Det er en sang, som jeg godt kan lide, og jeg bliver i godt humør af den. Den bringer nogle minder frem, fra da min eksmand blev 50, hvor det var meningen, at jeg skulle være gået på scenen og sunget den, fortæller Anni efter sin optræden.

Se hele Anni, Olivia og Danny Kool optræde i klippet:

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Og helt uden evner har den storbarmede frue da heller ikke været. Hun modtager både klapsalver og rosende ord fra sit publikum.

- Det lyder overraskende godt, når Anni synger. Hun er toneren, og hun kan sagtens finde ud af det. Hvis hun fik en smule træning ville det gå helt perfekt, lyder dommen fra Olivia Salo.

Du kan se Amin Jensen byde velkommen indenfor i aftenens afsnit af "Til middag hos" i aften klokken 19.00 på TV3 eller på Viaplay.

Se Anni Fønsby og kæresten fortælle om forholdet:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold