![https://imgix.seoghoer.dk/youtube_thumbnails/tSabv28qfp0.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/youtube_thumbnails/tSabv28qfp0.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Baby på vej: "Paradise"-Daghan skal være far for anden gang
LÆS OGSÅ: SE ALLE VINDERE AF MR. OG MISS PARADISE
Ægte "Paradise"-fans ved udemærket godt, hvem Daghan Bilgisu er.
Realitylegenden gik hele vejen til finalen, da han var med i sæson syv af det ikonisk TV3-hit. Her trak han og partneren Christina dog det korte strå i kampen med Nick og Tina.
Sæsonen blev sendt i 2011, og siden er der løbet meget vand under broen. Blandt blev han og kæresten Nilab i 2023 forældre for første gang til datteren Naomi.
Nu gentager den tidligere paradiso og hans store kærlighed så kunststykket. Til sommer udvider de nemlig familien fra tre til fire.
Det afslører Daghan på sin Instagram-profil. Her røber han også, at en lillebror kommer til verden, og at han forventes at melde sin ankomst til juni.
![Daghan Bilgisu](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-15/SH-711889.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
- Vi forventer mere charme, flere babylyde og formentlig nul respekt for vores søvnplaner. Så send kaffe, hjælp, og måske et lydisoleret rum?, skriver Daghan i opslaget.
- Vi er spændte, lidt skræmte – men mest af alt fyldt med kærlighed og glæde, tilføjer han.
Siden sine to optrædener i "Paradise Hotel" - Daghan var også med i reunion-sæonen i 2012 - har han holdt sig væk fra rampelyset.
Dog dukkede han op for en kort bemærkning til finalefesten for sæson 15 for seks år siden, hvor det var Teitur Skoubo og Anne Plejdrup, der løb med sejren. Her var et comeback til skærmen bestemt ikke på tale.
- Det har jeg ikke nogen interesse i. Jeg synes, at jeg er blevet lidt for gammel til det, så derfor holder jeg mig væk fra det, slog han fast dengang.
![https://imgix.seoghoer.dk/youtube_thumbnails/tSabv28qfp0.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/youtube_thumbnails/tSabv28qfp0.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)