"The Bachelor"-par skilt efter otte års ægteskab
Par, der finder hinanden i et reality-program, holder sjældent særlig længe, og det er nærmest dømt til at gå galt fra starten.
Ashley Hebert og J.P. Rosenbaum så dog ud til at være undtagelsen, efter de mødte hinanden i kærlighedsshowet "The Bachelor".
I 2012 blev de to turtelduer fra det amerikanske successhow gift, og intet så ud til at kunne stoppe dem. Men nu er parret blevet skilt efter flere måneders seperation.
- Det er med et tungt hjerte, at jeg nu må meddele, at J.P. og jeg efter at have været sepereret i flere måneder nu har besluttet os for at blive skilt, skriver Ashley Hebert på sin Instagram-profil.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ashley Hebert og J.P. Rosenbaum mødte hinanden i reality-programmet "The Bachelor" (Foto: MEGA)
Selv om parret lige nu går i gennem en særdeles hård tid, formår Ashley stadig at se positivt på tingene.
- Vi skabte de smukkeste børn, og vi har delt minder, som aldrig vil blive glemt, lyder det fra hende.
Samtidig løfter hun lidt af sløret for, hvorfor hun og manden nu vælger at blive skilt.
- Vores forskelligheder har taget hårdt på vores forhold, og efter i flere år at have forsøgt at gøre skaden god igen, har vi besluttet, at det er for vores families bedste at skabe nye og adskilte liv for vores børns skyld, afslører Ashley.
Ashley Hebert og J.P. Rosenbaum mødte hinanden i det populære reality-show "The Bachelor", som snart også kommer i en dansk version.
De er derfor begge kendte ansigter i USA, og derfor beder Ashley om respekt omkring deres privatliv i denne tid.
- Jeg håber, at i vil respektere vores privatliv, mens vi prøver at komme videre med vores nye liv. Vores helt store fokus er på at skabe sunde og stabile liv for vores børn, slutter hun af.
Se opslaget her: