Reality1. november 2022

“Bachelor”-stjerne Eva Lilja i chok: Udelukket fra Tinder

Den kække Eva fandt ikke kærligheden, da hun medvirkede i TV 2-programmet, og nu har datingappen Tinder gjort hendes søgen efter en kæreste en del sværere
Eva Lilja Bachelor
Eva fandt ikke kærligheden i "Bachelor", og nu er det umiddelbart blevet en anelse sværere for hende at søge efter en kæreste.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Eva Lilja vandt uden tvivl alles hjerter, da hun medvirkede i TV 2’s datinghit “Bachelor” tidligere på året, om end hun måtte rejse hjem uden en kæreste, da de to bachelorer valgte andre kvinder at gå videre med.

Herhjemme har hun fint kunne fortsætte sin søgen efter kærligheden. Herunder ved brug af blandt andet datingappen Tinder.

En app som hun desuden valgte at gøre brug af, da hun og en række af de andre kvinder fra TV 2-programmet dystede om at samle flest penge ind til knæk cancer-showet.

Men det har nu givet stort bagslag, da appen nu har udelukket hende fra nogensinde at oprette en profil derinde igen.

Det afslører hun på sin seneste story på Instagram.

– Nå’ men skal I lige høre noget mega grineren, latterligt og ret meget universet, der har lyttet til mig somehow?, indleder hun.

Eva og Mette fra Bachelor
Eva og Mette fra "Bachelor" var nogen af dem fra TV 2-programmet, der kæmpede om at indsamle flest penge til knæk cancer-indsamlingen.
 Foto: Lars H. Laursen

Hun deler videre et screenshot af hendes Tinder-profil under indsamlingen, hvor der i teksten står, at får man et match med hende, så skal man donere 10 kroner, aftaler man en date, så er det 50 kroner, mens et kys koster en donation på 100 kroner.

Hun slutter desuden profilteksten af med at skrive: ”… Og alt hvad der sker efter kys, kan vi vist ikke sætte pris på”.

Og det er altså denne tekst, der har fået datingappen til at ekskludere Eva.

– Det er meget vigtigt for os, at Tinder er et trygt sted, hvor der er plads til alle. Vi har desværre opdaget, at du har overtrådt vores brugsvilkpr, og derfor har vi besluttet os for at fjerne dig fra Tinder-platformen, stod der skrevet i den besked, som TV 2-baben fik.

Hun slutter sin story af med at skrive, hvordan universet må have indset, at hun “ikke duer til at have Tinder”.

Til SE og HØR skriver hun, at hele miseren lidt er "noget møg", og at hun nu drømmer om, at hendes kommende kæreste måske kunne dukke op ude i den virkelige verden.

– Jeg har brugt Tinder ret meget. Det er jo dejlig nemt. Men også lidt for nemt nogle gange. Men altså, lige nu har jeg det ret fint med, at jeg ikke må komme på Tinder. For er ærlig talt ret træt af datingkulturen, som den er i dag, skriver hun og fortsætter:

– Synes ikke, vi er særlig gode til at behandle hinanden ordentligt på datingmarkedet.

TV 2-baben fortæller videre, at hun faktisk havde planlagt at tage en pause fra Tinder og ikke mindst datingmarkedet, men at pausen altså kom lidt tidligere end ventet.

Sponsoreret indhold