Reality28. juni 2023

”Bachelorette”-Mads afleverer rose tilbage: Nu forklarer han sit valg

Falstringen Mads Rommelhoff skulle måske aldrig have takket ja til en rose i første omgang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se videoen, hvor "Bachelorette"-Stig fortæller om det værste tidspunkt i programmet.

Der er ingen tvivl om, at kærlighedskonkurrencen i den grad spidser til i det populære TV 2-program ”Bachelorette”, hvor de tilbageværende fyre uge efter uge står skoleret ved den frygtede roseceremoni.

En af dem, der gennem seks uger har klaret sig gennem nåleøjet, er 24-årige Mads, der både fra Julie og Mette gennem hele sæsonen har modtaget roser.

Men allerede i denne uges allerførste afsnit traf Mads et helt særlig valg. Han valgte således at bekende kulør og give sin rose tilbage til Mette.

Og måske skulle han i virkeligheden aldrig have taget imod den:

– Jeg fik jo rosen af Mette på gruppedaten – og på det tidspunkt var jeg måske ikke helt klar i spyttet om, hvem jeg ville, fortæller Mads til SE og HØR og henviser således til, at han ikke tydeligt havde meldt ud, hvilke af de to ”Bachelorette”-hovedpersoner, Mette Sommer og Julie Kriegler, har var interesseret i.

For allerede umiddelbart efter at have takket ja til en rose fra Mette, blev Mads klar over, at hans svar skulle have været det stikmodsatte:

– Jeg kunne mærke, da jeg fik rosen, og jeg kom hjem og fik lov til at tænke over det, at jeg nok ikke skulle have sagt ja til den, forklarer Mads og sætter ord på den følelse, der efterfølgende ramte ham:

Mads satser hele butikken på Julie.
Mads satser hele butikken på Julie.
 Foto: TV 2

– Jeg kunne mærke, at jeg fik dårlig samvittighed overfor Julie, og jeg havde bare lyst til at aflevere rosen tilbage til Mette for at bevise overfor Julie, at det var hende, jeg gerne ville.

– Så det var for at være ærlig overfor Julie – men også overfor Mette.

Noget tyder da også på, at netop Julie har fejet benene væk under Mads:

– Jeg synes, hun er dejlig rolig, og hun har nogle gode kvaliteter og går op i sin familie. Hun værdsætter sine nære relationer, og det er sådan noget, der betyder noget for mig.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Bachelorette” på TV 2 Play allerede nu og i aften på TV 2 Echo klokken 20.00.

Sponsoreret indhold