"Bachelorette"-Mads afslører: Tæt på at afvise Sofie
LÆS OGSÅ: SOFIE MARTINUSEN RASER OVER KYS
Danmark har de sidste par uger været delt i to over "Bachelorette". Enten var man på team Mads, ellers var man på team Daniel.
Som bekendt var det den tidligere "Ex on the Beach"-deltager Daniel Lazrak, som løb med den sidste rose fra Sofie Martinusen, og i dag er de to kærester.
Nu tager roseprogrammets nummer to Mads Hansen bladet fra munden og giver sine dybeste tanker og overvejelser til kende over for hele landet.
Det sker i et langt og ærligt opslag på Instagram.
- Dagen, hvor sidste rose skulle uddeles, kom nærmere og nærmere, og jeg følte mig alt andet end sikker. Jeg havde faktisk en ret skidt mavefornemmelse, skriver Mads og fortsætter:
- Jeg siger til Petra, at jeg er sikker på, jeg ikke får den, og overvejer at takke nej, men samtidig tænker jeg nej. Jeg dør med skoene på. Tænk nu, hvis der var et spinkelt håb for, at jeg fik den.
"Bachelorette"-stjernen var altså lige ved at bakke ud før den store finale. Heldigvis for produktionen kom han dog på andre tanker og blev i TV 2-programmet - til forskel fra andre.
Mads fik som bekendt ret i sin fornemmelse. Sofie valgte Daniel, men i dag er der lutter god stemning mellem de tre nyudklækkede tv-kendisser.
- Kæmpe tillykke til allerskønneste Sofie og Daniel, i er jo for søde altså, slutter Mads af med at skrive i sit opslag.
Læs det hele her: