
"Bachelorette"-Peter svinet af Andreas Odbjerg: Nu svarer han igen
LÆS OGSÅ: ANDREAS ODBJERG VOKSENMOBBER "BACHELORETTE"-PETER PÅ SCENEN
Et hav af mennesker stod for et par uger siden og råbte, at Peter Vesterager fra "Bachelorette" er klam. Det hele var orkestreret og dirigeret af Andreas Odbjerg.
Det fik smørtenoren især kritik for af influenceren Hannah Barbré, som beskyldte Odbjerg for voksenmobning af Peter.
Både hitmageren og "Bachelorette"-stjernen har forholdt sig tavse til "Peter er klam"-råbene. Indtil nu.
SE og HØR har nemlig mødt Peter Vesterager på Roskilde Festival, hvor han for første gang udtaler sig om svineren fra Odbjerg - og de op mod 20.000 publikummer.
- Jeg hørte det en dag eller to efter, og jeg var lidt overrasket, fordi jeg kender ikke manden, siger Peter til SE og HØR.

"Bachelorette"-stjernen, som i den grad delte vandene i TV 2-hittet, forstår ikke Odbjergs behov for at rette kritik af ham, når de to ikke kender hinanden.
- Det eneste, han har set af mig, er det, han har set i medier og i ”Bachelorette”, og jeg synes, det er svært at udtale sig om så lille en del af en person. Han skyder lidt i blinde der, lyder det fra Peter.

Kritikken fra "I morgen er der også en dag"-sangeren er ikke noget, der holder Peter vågen om natten.
Heller ikke selv om han synes, at det er upassende og ved siden af skiven.
- Jeg synes, man skal sende god energi de steder, hvor man kan, og hvis man er uenig med en person, er det måske ikke nødvendigt at sige det højt til 20.000 mennesker, slutter Peter af med at sige.
Se hele interviewet med Peter Vesterager øverst i artiklen!