”Bachelorette”-Stig taler ud om ”Vild kærlighed”: – Alt var bare kaos
Anden gang er måske lykkens gang, når flere af ”Bachelorette”-fyrene atter forsøger at finde kærligheden, mens hele Danmark ser med.
Og måske omgivelserne i Mexico gør kærlighedssituationen en anelse mindre kaotisk?
Lyt til episode 30 af ”Sladderministeriet” nedenfor:
Noget tyder i hvert fald på, at det var mere end blot almindeligt forvirrende for Stig, da han i 2022 deltog i datingeksperimentet ”Vild kærlighed” på TV 2.
Her forsøgte han sammen med ni andre singler at jagte kærligheden i den svenske natur, hvor holdet to og to sejlede af sted på en tømmerflåde.
Stig blev til en begyndelse matchet med Pernille – men undervejs fik han, som han ønskede, byttet sin partner ud med Cecilie.
– Jeg ville jo egentlig hele tiden gerne bytte, men det var ret svært, fordi Pernille og Cecilie var så gode veninder. Men det gik jo ligesom op på en måde. Fordi Andreas, min gode kammerat, ender jo så med Pernille, og jeg ender med Cecilie, fortæller Stig, da han sammen med ”Bachelorette”-kollegaen Adam Rimann Sandgaard gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.

– Jeg datede Cecilie, efter jeg kom hjem, i en måneds tid. Men der var mange ting, som ikke passede sammen, efter vi kom hjem.
– Alt var bare kaos.
Om Stig og Adam finder kærligheden i Mexico, vil tiden naturligvis vise.
Hør Stig Henriksen fortælle i videoen øverst i artiklen.
Du kan også se episode 30 af ”Sladderministeriet” med de to ”Bachelorette”-fyre nedenfor.