
Bekræfter brud: Savannah Sonne og Nicolai From er gået fra hinanden

LÆS OGSÅ: FAMILIE SVIGTER ELVIRA PITZNER - DROPPER BARNEDÅB
Med en massiv følgerskare og et hav af videoer på både YouTube og TikTok sammen var Savannah Sonne og Nicolai From et vaskeægte powerpar.
Deres videoer på forskellige platforme fik altid flere hundredetusindvis af visninger.
Men det er slut nu.
På det seneste har der floreret rygter om, at Savannah og Nicolai skulle være gået fra hinanden, og det viser sig nu, at der var noget om snakken.
Det bekræfter Savannah kortfattet i en story på sin Instagram-profil.

- Jeg har fået utrolig mange henvendelser omkring, hvorvidt Nicolai og jeg stadig er sammen, så jeg tænkte lige, at jeg ville svare her, skriver hun og fortsætter:
- Nej, vi er ikke sammen længere.
Trods rygterne kommer bruddet nok som et chok for de mange følgere, som det nu tidligere kendispar har. Parret har flittigt delt ud af deres kærlighed på blandt andet Instagram.
Selv om Savannah og Nicolai nu er færdige som kærester, er der intet ondt blod mellem dem, forsikrer hun.
- Der er ingen dårlige vibes mellem os. Jeg håber, I vil respektere ham, mig og beslutningen, slutter hun af med at skrive i den kortfattede besked.
