Bianca slår rekord i "Landmand søger kærlighed": Så mange mænd har skrevet
LÆS OGSÅ: Gustav trak sig fra "Landmand søger kærlighed": Har fortrudt i tre år
Rekorden for flest antal modtagne breve blev slået i både 2021 og igen sidste år. Men i den spritnye sæson 11 af "Landmand søger kærlighed" er det altså Bianca Eisenhart, der løber med den største opmærksomhed.
Den kun 21 år gamle kalvepasser fra Sydjylland har nemlig charmet sig ind i flere hjerter end nogensinde i TV 2-programmets historie.
Veninderne om brevlæserbordet gætter på mellem 90 og 108 breve, men det skal altså vise sig, at Bianca har slået rekorden fra 2023, hvor Gustav Alshauge modtog henvendelser fra 140 kvinder, der gerne ville date ham.
– Jeg håber da, at der er kommet lidt over 10 breve, men ellers har jeg ikke lige nogen forventning, lyder det fra kvægklapperen til kammeraet inden den store afsløring.
– Du har slået rekorden, siger Lene Beier, og vender bundet i vejret på postsækken, så brevene vælter ud over bordet.
– Der er kommet 144.
Herefter bryder Bianca ud i gråd af ren overvældelse.
– Fuck, det er vildt, mand.
– Jeg bliver rørt, fordi det er et fysisk bevis på, at jeg fandeme er god nok, og der ER nogen, der gerne vil være sammen med mig sådan helt oprigtigt.
De fik flest breve i "Landmand søger kærlighed"
Bianca sæson 11: 144
Gustav sæson 10: 140
Emil sæson 8: 129
Ruud sæson 3: 126