Blødte fra brysterne: Sasha Klæstrup opereret

LÆS OGSÅ: Sasha Klæstrup bløder fra brysterne: Selvfølgelig har jeg ikke kræft
Sasha Klæstrup fik noget af en forskrækkelse, da det begyndte at bløde fra brysterne. Hendes læge igangsatte nemlig en undersøgelse for kræft, som realitydivaen regnede stærkt med ikke at have.
Og heldigvis havde hun ret. Det var ikke kræft, fortæller hun til SE og HØR.
– Jeg har fået fjernet en lymfeknude. Jeg har ikke blod fra brysterne, alt udslæt er gået væk – udslættet tror de faktisk ikke havde noget med det at gøre. Der fik jeg noget binyrebarkhormon, og så forsvandt alt udslættet efter et par uger. Men ikke mere blod fra brysterne indtil videre i hvert fald.
Efter indgrebet er Sasha Klæstrups symptomer forsvundet, og den tidligere "Divaer i junglen"-deltager kan nu kalde sig sund og rask.
– Alt er fint, og der er ingen tegn på kræft.
Det er halvanden måned siden, at Sasha Klæstrup fik lavet en mammografi på grund af brystspændinger, udslæt, feber og blod fra brysterne.
– Alle de typiske tegn på kræft har jeg faktisk haft, sagde hun på det tidspunkt.
Hun har dog hele tiden været ved godt mod, da ingen i hendes familie har været ramt af den frygtelige sygdom.