Reality23. juni 2023

Boris enig med Stig om Mettes ”kvindelist”: Det er først nu, jeg ser det

Boris Hiort langer ud efter både Mette Sommer og flere af de mænd, der dater hende i "Bachelorette"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE OGSÅ: Mette Sommer taler ud om særligt "Bachelorette"-øjeblik: – Det gjorde sgu ondt.
 Video: Sladderministeriet/SE og HØR

Det er knap to uger siden, Stig Henriksen fremhævede kvindelist som et af Mette Sommers talenter, fordi hun med hans ord er god til at få mændene til at føle sig specielle.

Nu stemmer Boris Hiort i efter at have set programmerne fra uge fem i "Bachelorette".

– Det er helt rigtigt. Det er først nu, jeg ser det, begynder Boris og fortsætter:

– Jeg kunne vel godt tænke mig til det.

Men udover at Mette ifølge Boris – og Stig – er god til at få mændene til at føle sig som noget særligt i hendes øjne, så bærer mændene selv også noget af skylden, mener den mørkhårede musikproducer.

– Mænd har svært ved signaler nogle gange. Jeg tror, det er en blanding af, at Mette godt kan lide opmærksomheden, og, når den er der, at mændene godt kan lide hende – og så at mændene har nemt ved at opfatte små signaler og gøre dem store inde i hovedet: "Hun kan virkelig lide mig".

Efter "Bachelorette" er begyndt at køre i tv, kan Boris se, hvor god Mette er til at få fyrene til at føle sig set.
Efter "Bachelorette" er begyndt at køre i tv, kan Boris se, hvor god Mette er til at få fyrene til at føle sig set.
 Foto: Lotta Lemche

Uden at nævne navne fortæller Boris, at flere af mændene formentlig har lagt mere i Mettes ord, end der lå bag dem.

– Nogle af dem kunne godt søge signaler, som ikke var der. Men Mette fører dem et sted hen, selv om hun godt ved, at de ikke er "ham".

Samtidig fremhæver Boris, at det med garanti har været hårdt at være en af de to hovedpersoner i "Bachelorette".

– Det er svært for kvinderne at navigere i, hvor meget de skal gøre for produktionens skyld, deres egen skyld, mændenes skyld … De skal please alle, også seerne, på bedste vis. De har sikkert været usikre i det hele og gjort det bedste, de kunne.

Sponsoreret indhold