Carla Mickelborg er færdig med tilfældig sex
![Carla Mickelborg hele stadig efter bruddet med Carl. Det tager længere tid denne gang, fordi hun ikke griber det an på samme måde, som da hun var ung, fortæller hun i sit kommende tv-program "Carla bygger rede", som har premiere i foråret. ](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-06/20250118-RA-2025-rod-lober-154_1SL6138.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Carla Mickelborg taler ud efter bruddet: - Jeg græder tyve gange om dagen
Privat heler Carla Mickelborg stadig efter bruddet med Carl.
Professionelt går det imidlertid forrygende.
I efteråret sprang hun ud som vært på ”Love Island”, og som SE og HØR tidligere har berettet, får hun sit eget program på Viaplay.
Viaplay har her torsdag morgen præsenteret deres kommende programmer, og SE og HØR har i den forbindelse set klip fra ”Carla bygger rede”.
Her får seerne et indblik i den 36-årige influencers kamp for at finde sig til rette i livet efter bruddet.
Carla fortæller, at det var nemmere for hende at komme videre, da hun var yngre. Dengang lød kuren mod hjertesorg: Fest og sex.
- Da jeg var yngre, blev jeg valideret af, om folk ville i seng med mig, og det ville alle, griner Carla Mickelborg.
Nu vil hun kun have sex med folk, hun virkelig elsker, slår hun fast.
Årsagen til bruddet med Carl skal til dels findes i aldersforskellen på omtrent 10 år. For da Carla var klar til at stifte familie, var Carl stadig et helt andet sted i livet.
Selv om hun pt er single, er hendes drøm om at få børn stadig present, og seerne er med på rejsen, når Carla undersøger sine muligheder.
I programmet besøger hun blandt andet en fertilitetsklinik, fordi hun vil undersøge, om hun overhovedet kan få børn.
Uvisheden og nervøsiteten sidder helt uden på tøjet. Det ses tydeligt, når hun taler om risikoen for, at det er for sent.
”Carla bygger rede” får premiere til foråret.