Casper Berthelsen og Sarah Jessica Jeppesen går fra hinanden: Gider ikke høre om det
LÆS OGSÅ: Line Maria Busk og Nicklaes Olsen er fortid
Det er ikke ligefrem held i kærlighed, at Danmarks første "Bachelor", Casper Berthelsen, kan prale af for tiden.
Forholdet til Sarah Jessica Jeppesen, der for alvor blev kendt sidste efterår, er nemlig gået endegyldigt i stykker.
Hun bekræfter over for SE og HØR, at de ikke længere er et par, men ønsker ikke at stille op til et interview om sagen.
Bruddet er ganske nyt og skyldes ifølge Sarahs story på Instagram, at deres livsstil ganske enkelt er for forskellig.

I sin story beder hun derfor vennerne om at skåne hende:
- Da Casper og jeg er gået fra hinanden, frabeder jeg mig opdateringer på hans gøremål, byture, datingapp's mv.
- Jeg ved at det har været i god mening, så tusind tak for jeres omsorg, men jeg ønsker det ikke. Tak.
Der har ifølge SE og HØR's oplysninger længe været tegn på, at forholdet mellem de to ikke kunne holde længere.
Allerede i foråret slettede Casper Berthelsen pludselig alle billeder af kæresten på sin Instagram-konto.
LÆS OGSÅ: "Bachelor"-Casper efter brud med Sarah Jessica: Derfor slog jeg op
SE og HØR forsøgte dengang at få hans kommentar til sagen, men han udskød et interview - der aldrig blev til noget - til efter påske.
Han bekræftede dog dengang, at det var rigtigt, at han havde haft den store "slettelak" frem.
- Tusind tak for jeres omsorg, men jeg ønsker det ikke
Sarah Jessica Jeppesen på Instagram
Sarah Jessica havde derimod ikke lavet den helt store oprydning på sin Instagram-profil dengang.
Der lå nemlig i påsken fortsat billeder af hende og Casper. Senest fra deres tur til Zulu Awards, der blev afholdt i februar.

De ønskede nemlig både at flytte sammen og få børn inden for en kort fremtid.
- Jeg kunne godt forestille mig, at der ikke kommer til at gå voldsomt længe. Vi synes, det kunne være dejligt at lave en familieforøgelse. Så det kommer til at ske inden alt for lang tid, lød det i februar fra Casper.
- Vi synes, at det er på tide at finde et sted at bo, også er det næste af få et barn.
Alt det ser nu ud til at være fortid.
SE og HØR forsøger mandag aften også at få en kommentar fra Casper Berthelsen.