Cecilie Harder indrømmer alkoholproblem: – Jeg var fuld hver dag
LÆS OGSÅ: Cecilie Harder og Mariyah er en ting: – Vi har det godt sammen
Da Cecilie Harder blev single efter et forhold til "Ex on the beach"-kæresten Claes Lanng, slog hun sig på flasken for at drukne sorgerne.
Det erkender hun i et særligt ærligt interview med SE og HØR i podcasten "Sladderministeriet".
Her indrømmer tatovør, stripper og tidligere realitydeltager Cecilie Harder, at alkoholen fik godt tag i hende, mens hun gik gennem en smertelig periode med kærestesorg.
– Jeg drak. Jeg drak rigtig meget, fortæller "Ex on the beach"-stjernen.
– Jeg var meget fuld hele tiden, boede lige ved siden af et værtshus og brugte rigtig mange penge dernede.
Og selv om man måske kunne fristes til at tro, at en realitydeltager som Cecilie Harder blot festede og havde det sjovt, var det langt fra sandheden.
For tv-stjernen, der i dag ernærer sig som stripper og tatovør og har lagt en OnlyFans-karriere på hylden, var ude i et alkoholproblem.

– Det var usundt. Jeg kom rigtig langt ned. Jeg havde det ikke godt.
– Det var et kæmpe problem, jeg var fuld på daglig basis.
Det var to ting, der endte med at få Cecilie Harder til at indse, at hun måtte ud af det.
Hør hende fortælle i videoen øverst i artiklen.
Du kan også lytte til hele interviewet i "Sladderministeriet" her (eller der, hvor du lytter til podcasts):