
Cengiz gik all in: Så dyr var Geggos forlovelsesring

En gammel regel siger, at man skal spendere, hvad der svarer til tre måneders løn, når man køber en forlovelsesring.
Og det må siges, at 25-årige Cengiz gik all in på den regel i bestræbelserne på at få Linses 26-årige datter Geggo til at sige ja, da han i januar gik på knæ på en ferie til Thailand.
Det var nemlig den helt store pengepung, han havde med, da han besøgte smykkedesigner Mai Manniches butik i København.


Geggo og Cengiz er klar til familieforøgelse
Det afslører designeren bag ringen selv over for SE og HØR.
– Cengiz fik lavet en 18 karat guldring med en 1 karat diamant i. En ring af den størrelse ligger prismæssigt mellem 100.000- 200.000 kr. alt efter stenens klarhed, siger Mai Manniche, som desuden røber, at Cengiz har fået indgraveret teksten ”skat, du er for lækker” i forlovelsesringen.
Frieriet bliver vist i løbet af denne sæson af TV3-serien ”Familien fra Bryggen”, og Mor-Linse fløj til Thailand for at være med til at fejre den store begivenhed.
Læs mere om Geggo og Cengiz fra i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.