Reality5 timer siden

Charlotte Lytton Kejser anker Range Rover-sag: - De lyver!

I slutningen af sidste år faldt der afgørelse i sagen om Charlotte Lytton Kejsers leasede Range Rover, men sagen er tilsyneladende ikke helt slut
Der er nyt i Range Rover-sagen.
Der er nyt i Range Rover-sagen.
 Foto: Thomas S. Laursen, Eetu Ampuja

LÆS OGSÅ: Charlotte Lytton Kejser taber retssag

Sidste år i december blev Charlotte Lytton Kejser dømt til at skulle betale 50.000 kroner for at have leaset en stor Range Rover til sin datter Amalie Szigethy.

Selv om beløbet ikke i starten fik Charlotte til at stejle, så er virkeligheden nu en anden. Hun har nemlig anket sagen.

Det fortæller Charlotte Lytton Kejser til SE og HØR fredag.

- De lyver! De kan da ikke sidde i retten og lyve. De har ikke leveret den vogn, den kom aldrig, og så har vi ikke en aftale. Jeg synes ikke, det er fair, at man kan sætte sig ind og lyve kvit og frit.

Indehaveren af sagsøgervirksomheden City Leasing, Jonas Azadzoy, bekræfter ligeledes, at sagen er blevet anket og uddyber, at det i øvrigt ikke er hans yndlings-beskæftigelse at sagsøge sine kunder.

- Jeg er selvfølgelig træt af, at hun har anket den, og at vi ikke bare kunne få den afsluttet. Vi kan under ingen omstændigheder lide at sagsøge nogle af vores kunder. Personligt, synes jeg, det er rimeligt, at man sætter krav til erhvervsdrivende, men jeg synes også, vi erhvervsdrivende har ret til at få vores ting overholdt, fortæller Jonas Azadzoy.

Nyt "bevis"

Men retfærdighed skal sejre, ifølge Amalie Szigethys mor, der ser frem til at finde ud af, hvornår sagen skal rulles ud endnu engang.

Særligt et nyt bevis, som hun har hevet op fra gemmerne, håber hun kan ændre udfaldet næste gang.

- Nu håber jeg den sidste mail kan tydeliggøre, at det var en sag, der handlede om at få markedsføring og undgik at betale for førstegangsydelsen, lyder det fra Charlotte Lytton Kejser.

Alligevel slår Charlotte fast, at hun ikke skænker retssagen særlige mange tanker.

Men det er langt fra den opfattelse, som indehaveren af leasingselskabet har.

- Det er ikke sjovt at stå i for os eller dem. Det kunne jeg også mærke på Charlotte, at hun virkede tynget af det. Det er jo ikke fedt at se, så uanset om det er mit erhverv, har jeg empati, lyder det fra indehaveren.

Læs mere alle detaljerne om Range Rover-sagen i vores opsummerende artikel.

Sponsoreret indhold