Charlotte Lytton Kejser taler ud om Amalies brud: - Jeg har været rigtig bekymret
LÆS OGSÅ: Amalie Szighety bekræfter
Amalie Szigethy og Mikkel Skelskovs turbulente forhold har langt om længe fået sat sit punktum. Det bekræftede Amalie i lørdags til semifinalen i "Vild med dans".
Allerede dagen før, Amalie endelig bekræftede bruddet, tog Charlotte dog bladet fra munden og fortalte til SE og HØR, at hun var glad for udviklingen i datterens forhold til Mikkel.
Ifølge Charlotte har det heller ikke været omkostningsfrit at stå på sidelinjen.
- Jeg har været rigtig bekymret, lyder det fra manager-moren i fredags, da hun var i retten.
- Amalie er blevet god til at sætte grænser. Det er ”Det snakker vi ikke om, og det kommer ikke dig ved, og jeg skal nok ringe dig op. Så det med børnene der er jeg helt inde, men ikke hendes privatliv.
Der er dog god grund til, at mange af hendes vågne timer er gået med bekymrende tanker.
- Hun har levet i et dysfunktionelt forhold, kan jeg godt tillade mig at sige.
Det er tidligere kommet frem, at forholdet mellem Amalie og Mikkel langt fra kørt på skinner gennem årene. I slutningen af 2022 var deres turbulente forhold desuden til offentlig skue. Noget som efterfølgende resulterede i, at parret endte i familieretshuset, hvor de lå i åben krig om døtrene, Hannah og Josephine.
Hvorvidt Amalie har kontakt til børnenes far Mikkel, vides dog ikke. Én ting er dog sikkert: Det har Charlotte ikke.
- Jeg har ikke nogen kontakt med ham, siger hun efter retssagen sluttede i Retten i Helsingør.