Chokbesked fra lægen: Gustav, du skal sygemeldes
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas afslører: Så meget tjente han, da han lavede ”For lækker til love”
Gustav Salinas mener ikke selv, han er syg, men hans læge er af en anden holdning.
Faktisk har hun ikke blot tilkendegivet sin mening, hun har også direkte sagt til realitystjernen, at han skal sygemeldes.
Det fortæller Gustav Salinas selv på Instagram – i et opslag, der har været svært for ham at skrive og sende ud til sine godt 202.000 følgere.
For udover at han er uenig er det naturligvis ikke opløftende nyt for iværksætteren.
– I sidste uge var jeg hos lægen, og hun mente- eller, lad mig bare være ærlig. Hun sagde, “Gustav du skal sygemeldes – du har stress", skriver han i et ærligt, længere opslag på sin profil.
- Det mener jeg personligt ikke selv, at jeg har, men jeg kan sagtens se, at jeg har presset mig selv lidt for længe og især det seneste år.
Der er nogle klare tegn på stress, som Gustav Salinas nu erkender, at han har set, men først nu reageret på.
– Jeg har flere gange taget mig selv i at køre bil, og ikke vide hvor jeg var på vej hen. Generelt meget glemsom og faldt i søvn ud af det blå, fortæller han åbenhjertigt.
Realitystjernen indrømmer også, at han formentlig har arbejdet så meget for at overbevise Danmark om, at han er mere end den Gustav Salinas, vi kender fra tv.
Hvem er det egentlig jeg prøver at imponere? Det hele bunder nok i, at jeg i mange år ville vise Danmark at jeg ikke bare er en dum realitystjerne. Og selv om jeg har opnået meget, købt boliger, skrevet bøger og åbnet virksomheder, så er det som om, at jeg bliver ved med at skulle vise at jeg godt kan.
Stressmeldingen har fået Gustav til at droppe et enkelt at sine ellers kommende projekter: Et økonomikursus, han har arbejdet på i et halvt år. Men selv om han godt kan se tegnene på, at han presser sig selv, vil han ikke selv sætte stressprædikatet på.
– Som sagt føler jeg ikke selv at jeg har stress, og føler lidt at det er at negligere andre der lider af det. Jeg skriver dette, for at fortælle at det er vigtigt at mærke efter før det går galt. Men jeg har selvfølgelig nok selvindsigt til at se, at der er nogle ting der skal ændres. Det er rigtig svært for mig at skrive, da jeg altid ønsker at være så motiverende som muligt. Men jeg kan også godt ramme en mur. Men jeg ved at jeg vender stærkt tilbage!
Læs Gustav Salinas' opslag her:
Du kan også lytte til SE og HØRs realitypodcast, "Sladderministeriet", med Gustav Salinas som gæst her: