RealityI går

Christel Trubka taget i røven af Viaplay: Får ikke en eneste krone

Som den eneste realitykendis, der gør comeback i den kommende sæson af "Paradise Hotel", har Christel Trubka ikke fået en eneste krone for at underholde danskerne hjemme i stuerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Christel Trubka får kun sin husleje betalt for at være med i "Paradise Hotel".
 Video: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Julie Bischoff napper Christel Trubkas ekskæreste

I modsætning til sine andre realitykolleger i den nye sæson af "Paradise Hotel" så er Christel Trubka den eneste, der ikke har siddet ved forhandlingsbordet, inden hun tog afsted til Mexico.

- Jeg har absolut ikke fået noget for at være med i Paradise Hotel. Jeg har fået min husleje betalt, ingenting, fortæller Christel Trubka til SE og HØR.

Det står i stor kontrast til flere af hendes andre kendte realityvenner som Karl Wiehe, Daniel "Lone Wolf", Regitze Bach og Rosa Hatting, der også medvirker i den kommende sæson.

Til SE og HØR fortæller de nemlig nu, at de har fået et ukendt beløb på bankkontoen for at deltage.

Det er ikke første gang, at deltagere åbent deler, hvordan de får betaling for at medvirke i programmet, dog må de ifølge deres kontrakter ikke afsløre, hvor meget de egentlig tjener.

SE og HØR har forholdt Viaplays presseafdeling de forskellige udsagn, men de ønsker ikke at løfte sløret for de forskellige lønforhold.

- Og dét har vi som sædvanligt ingen kommentar til, da vi aldrig kommenterer på kontraktforhold mellem os og vores deltagere, lyder det i et svar fra Viaplay til SE og HØR.

Højeste løn

Det var ikke meget, deltagerne kunne fortælle om deres lønninger, men alligevel er det en godt tilfreds Karl Weihe, der tog afsted mod Mexico.

- Jeg har fået en god løn, og jeg er glad for det jeg har fået. Jeg føler, at jeg er okay til at forhandle. Vi er oppe i mere end en månedsløn. Det er den højeste løn, jeg har fået, siger Karl til SE og HØR.

Det sætter dog ikke de store følelser i gang hos hans tidligere flamme Christel.

- Jeg synes, det er så fint, hvis karl har fået den højeste løn, jeg er mere en tilfreds med at få min husleje dækket, siger hun til SE og HØR.

Veteranen "Lone Wolf" fortæller også, at han bestemt ikke kan klage over sin løn.

Sponsoreret indhold