Christel Trubka under kniven igen: Har fået større bryster
LÆS OGSÅ: Daniel "Lone Wolf" Rosendal afslører ny kærlighed
En storsmilende og selvsikker Christel Trubka strålede på pressedagen for den nye sæson af "Paradise Hotel".
Over for SE og HØR lagde realitystjernen ikke skjul på, at der var sket store forandringer, der gjorde hende ekstra glad.
– De implantater, jeg havde før, var glatte, så de gled ind under min armhule. Jeg havde slet ingen kavalergang, fortæller hun åbenhjertigt.
Christel ønskede sig en fyldigere silhuet, og derfor foreslog kirurgen en løsning: større og bredere implantater.
– Før havde jeg 400 ml, og nu har jeg 505 ml. Når vi nu var i gang, kunne de lige så godt blive lidt større, siger hun med et grin.
Det var dog ikke kun ønsket om en mere fyldig barm, der drev beslutningen.
De gamle implantater gav nemlig smerter, når hun lå ned, og det skyldtes hendes genetik.
– Forsikringen betalte det meste, så jeg slap kun med 6000 kroner for et nyt sæt bryster, afslører Christel, der tydeligvis er glad for sin nye investering.