DAGENS BLOG: Mor Jette som ”medblogger”- Overvægtige vs. undervægtige
Læs flere indlæg fra Jessica Priscilla, og Mor Jette, på bloggen.
Dette er vist Mor Jettes første blogindlæg herinde. Jeg er også lidt med i indlægget, så hun er i dette indlæg "med-blogger". Der vil være flere indlæg hvor at Mor Jette er blogger alene. Hun har også fået sin egen sektion her på bloggen. Det kan I godt glæde jer til. I fredags fik min mor og jeg et prej om, at vi var i EB ift. en artikel. Og det er dén artikel, min mor har valgt at blogge lidt om.
Ift. artiklen i Ekstra Bladet i fredags vil jeg sige, at Ditte Okman faktisk har gjort os (min datter og jeg) en tjeneste. "Missionen" er lykkedes. Missionen var, at vi i de første afsnit af "Mig og min mor", før jeg fik min fedmeoperation, gennem programmet ville fortælle at overvægtige mennesker også kan tillade sig at leve og have det sjovt.
Og jeg vil også dertil nævne, at det ikke nødvendigvis er kager og slik og fedt som feder, eller overspisning, da indtagelse af medicin også kan gøre, at man tager på. Og jeg håber, at jer der synes det er i orden at genere overvægtige en dag bliver klogere. Kærlighed herfra - Jette.
LÆS OGSÅ: DAGENS BLOG: Mor Jette overrasker Tobias Dybvad
Ift. det min mor skriver ovenover vil jeg helt klart sige, at jeg er enig. Og at det er vigtigt, at man læser artiklen ordentligt igennem først. Men ja, det er faktisk en god artikel der belyser det jeg i hvert fald synes er et spændende og interessant emne. Link til artiklen på nettet, findes også her.
Ang. dét, at min mor og jeg har skabt et "tv-moment" som Okman beskriver det, så synes jeg, at det er vildt alligevel. Folk husker det stadigvæk og jeg oplever gang på gang at hvis man nævner en blendet kage, så nævner folk "Mor Jette" med det samme. Denne artikel handler ikke om hvorfor vi gjorde det men om hvorfor det mon er interessant og hvorfor man nærmest aldrig ser undervægtige personer i et tv-format som vores. Okman skriver; "De tynde er det derimod synd for. Dem har vi ondt af, så når de skal portrætteres, er det med dødelig alvor." Det er jo faktisk sandt nok.
LÆS OGSÅ: DAGENS BLOG: Doughnuts, stress og hygge
Jeg synes det både er synd for overvægtige og undervægtige og jeg kender selv til mennesker der er begge dele. Det kan være svært at tabe sig men også svært, at tage på. Men spørgsmålet og debatten ift. denne artikel er igen hvorfor man ser overvægtige og ikke undervægtige i "vores" tv-format og det synes jeg er rigtig svært at svare på. Både det at være undervægtig og overvægtig kan være en kamp og begge dele kan være hårdt for kroppen. Min mor var som overvægtig stadig en enormt livsglad person og ift. en anden overvægtig pige som Okman skriver om i artiklen, så påstår hun også at hun er "lykkelig tyk" som Okman beskriver det. Og dét er jo skønt!
LÆS OGSÅ: DAGENS BLOG: Vivaaaaa Las Vegas
Jeg er ikke kommet nærmere på et svar ift. hvorfor man ikke rigtig ser undervægtige i tv-formatet vi snakker om her ift. at vi ser overvægtige. Det eneste jeg i hvert fald vil konkludere med er, at man skal have det godt med at vise sig selv på tv, uanset hvordan man ser ud. Rigtig god dag herfra.
Følg os på RealiTV.