Dagens Mand-vært: Pigerne er sexede og kugleskøre
TV3 valgte sidste år at genoplive det populære TV2-program "Dagens Mand".
Programmet, der i første omgang gjorde Gustav kendt i hele landet, blev relanceret med nyt look og ny vært, men konceptet er det samme.
Et panel bestående af 20 piger skal kæmpe om at komme på date med en udvalgt fyr.
Torsdag er TV3 klar med den nye sæson af programmet, og det er noget, programmets vært, Matthias Hundebøll, glæder sig meget til.
- I sidste sæson skulle vi lige finde vores ben- det var jo et nyt take på et program alle kendte. Den her gang rammer vi den altså lige i røven, siger han spændt, da SE og HØR taler med ham.
Og når programmet er så godt i år, skyldes det især de piger, der står i panelet.
- Pigerne er smukke, sexede, lækre og kugleskøre. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og så står man altså nogle gange som 34-årig og får et chok, for de siger altså ting, som jeg bestemt ikke sagde, da jeg var i deres alder, fortæller værten.
Og selvom 34 år ikke er nogen alder, så har Mathias Hundbøll oplevet noget af en øjenåbner, når det kommer til den måde datinglivet har ændret sig, siden han var ledig på markedet.
Dengang var der nemlig ikke noget, der hverken hed Tinder eller Happn, og netop de apps har været med til at udvikle programmet lidt, fra da vi så det første gang.
- Dengang jeg var på datingmarkedet, der talte man ikke åbent om , at man havde en datingprofil. Men de her piger taler åbent om Tinder, og hvad ved jeg. Det giver ligesom en ekstra dimension til programmet. Så kan de finde på at sige, at de har set ham på tinder, så de er klar, fortæller han.
"Paradise"-deltager med i "Dagens mand"
I det hele taget ville programmet ikke være noget uden de mange piger.
Matthias Hundebøll er da også meget begejstret for pigerne, og den ærlighed og ligetil facon, de har taget med i programmet. Også selvom det nogle gange har efterladt ham målløs.
- De siger altså nogle ting, hvor mig og de fyre, vi har inde, bare mister mæglet fuldstændig, og ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre af os selv. Det er jo en ny generation af sådan nogle unge powerkvinder. Der kunne være en, der læser jura, og som samtidig kunne sige: hvis du ikke har en stor pik, er du ikke noget for mig. Hvor man bare tænker: Sagde du det?, fortæller han grinende.
Det lyder altså som om, at der er noget at glæde sig til, når det første program kommer på skærmen i morgen klokken 21 på TV3.
”Dagens mand”: Sådan reagerer pigerne på hans lange løg