Reality19. marts 2022

Daniel “Lone Wolf” afslører: Coronavaccine satte en stopper for “Ex on the beach”-deltagelse

Der er en helt særlig årsag til, at den tidligere “Paradise Hotel”-stjerne takkede nej til realityhittet “Ex on the beach”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den verdensomspændende coronavirus har selvsagt påvirket verden gevaldigt og er blandt andet skyld i tusindvis af dødsfald, konkurser og meget andet.

For den garvede realitydeltager “Lone Wolf”, med det borgerlige navn Daniel Rosendal, er det særligt coronavaccinen, der påvirker. I hvert fald er det netop vaccinen, der er årsag til, at han måtte takke nej til at være en del af knaldeprogrammet “Ex on the beach”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/118529254_642346660016837_2760486822634652076_n.jpg
 Foto: Jan Teller

Daniel "Lone Wolf" Rosendal vand sidste år sin kamp på point over "Ex on the Beach"-deltageren Daniel Andersen. Foto: Jan Teller

Det afslørede han over for SE og HØR fredag aften, da årets helt store realityprisuddeling, Reality Awards, løb af stablen.

Efter Daniel “Lone Wolff” deltog i “Stjerneboksning” takkede han ellers ja til at være en del af det populære program. Men der blev således hurtigt sat en kæp i hjulet for den plan:

– Men de krævede en vaccine – så sagde jeg nej, forklarer han og understreger, at han ellers netop efter en afsluttet omgang “Stjerneboksning” havde tid til at lave mere tv.

Det er dog ikke kun tv og coronavaccine, der fylder hos realitydeltageren. I samme ombæring sætter han nemlig også på kærlighedslivet. Og det lyder således i den grad, som om hr. “Lone Wolf” kæmper en del.

Se hele interviewet med Daniel “Lone Wolf” i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold