David Jarsbo skal betale Sille Nimholm 107.500 kroner: Sådan reagerer de
LÆS OGSÅ: Sille Nimholm forklarer - Derfor skal hun og David Jarsbo i retten
David Jarsbo skal betale Sille Nimholm 107.500 kroner samt sagens omkostninger, der løber op i 48.522 kroner.
Og selvom det er et noget mindre beløb, end Sille Nimholm først gjorde krav på, da retssagen fandt sted tilbage i maj, så er hun ifølge sin advokat tilfreds med udfaldet.
Den tidligere realitydeltager har ikke ønsket at stille op til interview, men har i stedet givet sin advokat, Nicholas Ørum Keller, lov til at viderebringe denne kommentar:
- Sille er godt tilfreds med dommen, og personligt har hun sagt, at hun egentlig gerne bare vil videre i sit liv.
Til SE og HØR oplyser David Jarsbos advokat, Anders Boserup Lauridsen, at de for nuværende ikke ved, hvorvidt David vil appellere dommen.
- Vi sætter os ned og læser dommen samme, og så drøfter vi, hvad der skal ske herfra, om vi kommer til at acceptere dommen, eller om vi kommer til at gøre brug af de appelmuligheder vi har.