"Mødregruppen": Camilla Framnes springer ud som vært
I aften er der premiere på den 25. sæson af "De unge mødre" på Kanal 4, og i den forbindelse debuterer et af programmets mest populære deltagere som vært.
Camilla Framnes, 30, står nemlig i front på programmet "Mødregruppen", der er et slags spin-off show, som vises på Dplay.
Programmet fungerer som en slags brevkasse, hvor seere i bedste "Mads & Monopolet"-stil kan skrive ind med problemer og dilemmaer, som et panel af unge mødre så deler deres meninger og erfaringer omkring.
- Det har navnet "Mødregruppen, og det er også sådan, det skal forstås, for det kunne lige så godt have været hjemme i vores stue, her kan vi så bare dele ud af måske nogle råd og erfaringer, som vi kender til, som der måske kan være nogen ude på den anden side af skærmen, som også kan bruge, fortæller Camilla Framnes, da SE og HØR møder hende under optagelserne til "Mødregruppen".
Camilla Framnes fortæller, at panelet i "Mødregruppen" kommer ind på emner som børneopdragelse, parforhold og venskab, og alle kan nikke genkendende til de emner, der tager op - uanset alder, og uanset om man har børn eller ej.
I klippet her kan du se Camilla Framnes og de unge mødre Amandha og Annica fortælle om, hvordan de håndterer negative kommentarer og dømmende blikke, som man kan møde som ung mor:
Camilla Framnes viser maven frem: Så godt er det blevet
"Mødregruppen" har også en sektion dedikeret til skønhedsprodukter, og her skal de unge mødre teste en masse sjove beautygadgets.
I klippet her kan du se Camilla, Amandha og Annica teste et skønhedsaggregat, der mest af alt minder om et sexlegetøj:
"Mødregruppen" får premiere på DPlay den 6. februar kl. 21.