De unge mødre: Frygter for sønnens helbred
Natacha Nikita fra De unge mødre er frygtelig nervøs for tiden. Hendes lille søn Remi på 5 måneder har nemlig været indlagt på Glostrup Hospital i 10 dage, fordi han flere gange er holdt op med at trække vejret.
Læs også: De unge mødre: Brystkrig
- Det var utrolig hårdt at være indlagt, men det værste var, at lægerne ikke kunne finde ud af, om Remi fejler noget. Muligvis er det epilepsi, siger de, skriver ugebladet Ude og Hjemme.
Frygter det værste
Remis fars onkel døde af en hjertefejl i en ung alder, og derfor frygter den unge mor, at Remi måske har en arvelig sygdom.
Hun har forgæves forsøgt at kontakte Remis far, som bor i Tyrkiet, for at finde ud af, om Remi kan have arvet en eventuel hjertefejl.
Læs også: De unge mødre: Kæresten var utro
- Men det vil han ikke svare på. Jeg bliver så ked af, at Remis far er, som han er. Jeg tror ikke længere på, at han nogensinde kommer til at møde sin søn. Remi fortjener ikke sådan et svigt, siger hun til ugebladet.
Læs også: De unge mødre: 6. barn på vej
Natacha Nikita venter på, at Remis hjerte bliver undersøgt.
Læs mere om Natacha Nikita her.