'De unge mødre': Hannah forlovet
Livet har budt på både op- og nedture for Kanal 4-stjernen Hannah Melissa Ginics fra 'De Unge Mødre', som i denne uge fik en af sine bedre oplevelser.
Kæresten Maks røg nemlig ned på knæ, og nu er parret forlovet for anden gang.
- Jeg blev vildt glad og overrasket. Maks ville vist have ventet til Valentinsdag, men kunne åbenbart ikke holde på hemmeligheden længere. Det er dejligt, fortæller Hannah til seoghoer.dk.
Læs også: Hannah som babe
De to har været kærester 'on and off' i over 2 år, og selv om deres sidste forlovelse blev ophævet, er Hannah sikker på, at denne gang skal det være.
- Jeg fik selvfølgelig en ring, og vi skal da også giftes, jubler reality-baben.
Det unge par har også planer om, at der ikke nødvendigvis skal gå længe før et bryllup.
- Vi vil have min mor med til brylluppet, men hun er blevet ramt af kræft, så vi skal i hvert fald giftes, før hun skal væk herfra, siger den også hårdt prøvede pige.
Hannah og Maks har tidligere været forlovet, men denne gang er det alvor.