”De unge mødre”-Nadja afviser rygter om brud
Ifølge rygter på Facebook er Nadja Dahl, der tidligere har medvirket i "De unge mødre", og hendes kæreste Kenneth blevet dødeligt uvenner og er gået fra hinanden. Men det afviser den unge mor til to:
- Kenneth og jeg er altså stadig sammen. Det vil jeg bare lige sige. Jeg ved ikke, hvorfor folk starter sådan nogle rygter, siger hun til udeoghjemme.dk.
20-årige Nadja Dahl fra Tommerup på Fyn ryster på hovedet over den sidste uges skriverier på Facebook om, at hun og kæresten skulle være røget i totterne på hinanden, og nu var gået hver til sit. Alt er godt mellem parret, der blev forældre til et ønskebarn for tre måneder siden:
Endelig fik Natascha Linea sin tvangsfjernede datter hjem. Se alle billederne fra genforeningen på udeoghjemme.dk
- Det har slet ikke noget på sig, siger hun og fortæller, hvordan hun og Kenneth går og hygger sig med deres fælles barn Marina, som nu er lidt over tre måneder, og Nadjas dreng Theis, på tre år, som hun har fra et tidligere forhold.
Nadja nybagt mor og rasende
Nadja blev fyret af produktionsselskabet bag "De unge mødre", da hun ikke ønskede at blive filmet op til barnedåben af datteren. Siden har hun selv ønsket at være med:
- Jeg har ikke kontaktet dem (produktionsselskabet, red.), og de har ikke kontaktet mig. Og det er ikke noget, jeg går og tænker på lige pt. Men hvis de spørger mig, om jeg vil være med igen, vil jeg da helt klart overveje det, fortæller hun.