De unge mødre14. oktober 2020

Gravid Nadia Shila til scanning: Uventet resultat

"De unge mødre"-stjernen venter sit fjerde barn, men ikke alt går efter planen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-08-21_kl._14.34.02.png
 Foto: Kanal 4

I sommer annoncerede Nadia Shila, at hun er gravid med sit fjerde barn - det er hende og ægtemanden Jeremys tredje fælles barn. Hun har i forvejen en søn.

"De unge mødre"-stjernen er nu halvvejs i sin graviditet, og har været til en såkaldt misdannelsesscanning. Men den gik ikke helt, som den skulle. Det afslører hun på sin Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet

Nadia Shila fortæller, at hun på sin mands fødselsdag var til en udvidet misdannelsesscanning:

- Til den almindelige misdannelsesscanning fand de nemlig det, der hedder ekkogene tarme, som er tarme, der lyser op og er meget tykke, hvilket de helst ikke skal.

Derfor er hun nu sendt videre til specialister, der skal finde ud af, om babyen udvikler sig, som den skal.

- I dag var tarmene stadig meget tydelige, og han har en forstørret nyre, og begge de ting er det, de kalder markører for blandt andet downs syndrom og bowel obstruction, fortæller hun.

Derfor bliver Nadia Shila nu fulgt tæt, indtil det enten går i sig selv, eller lægerne finder ud af, hvad det er, så der kan lægges en plan for deres lille søn, som de allerede har givet navnet Henry.

- Det er meget at tygge på, men et plus er at han vokser, som han skal og er super aktiv! Vi håber, at det går i sig selv, og at vi trods det får en sund og rask lille dreng, skriver hun afsluttende på sin Instagram.

Sponsoreret indhold