Har fået nok: Natascha Lineas børn mobbet af følgere
Sidenhen er den lykkelige nyhed blevet erstattet af meldingen om en skilsmisse mellem de vordende tvillingerforældre – og nu er det således navnene på de kommende små, der debatteres.
– Jeg er virkelig i chok over, hvordan voksne mennesker kan sidde og mobbe små børn, indleder Natascha Linea teksten til en story, hvor hun uddyber, hvordan hendes børn bliver mobbet med deres navne af fremmede på internettet.
Egentlig havde Natascha Linea besluttet sig for at kalde tvillingerne for Nadya og Malde. Men nu har hun ændret holdning i forhold til sønnen, som hun i stedet har besluttet at give navnet Bob.
Og det således ændringen af hendes ufødte søns navn, der har internettets krigere til tasterne.
Ifølge tv-kendissen mener folk på det store internet nemlig, at hendes kommende vidunder stensikkert vil blive udsat for mobning:
– Jeg synes bare, det er utroligt, at voksne mennesker siger, at børnene bliver mobbet i skolen – for det er de aldrig blevet. Og så sidder de selv konsekvent at omtaler Miso (Natascha Lineas søn, red.), som suppe, forklarer den tidlige “De unge mødre”-stjerne til SE og HØR og uddyber, at det jo således i virkeligheden er både diverse Reddit-brugere og Instagram-følgere, der deler deres uforbeholdne meninger og derved mobber.
Heldigvis lader Natascha Linea sig ikke synderligt påvirke af de negative beskeder:
– Jeg er ret ligeglad, for at være ærlig, lydet det fra “De unge mødre”-stjernen, der dog efter et utal af uopfordrede beskeder fra fremmede besluttede sig for at dele sin opsang på de sociale medier.
Sådan startede det hele
Det var sammen med nu ekskæresten Bent Flink og datteren Lia, at seere af realityhittet “De unge mødre” i 2013 i første omgang stiftede bekendtskab med Natascha Linea.
Senere har den tidligere tv-personlighed fået yderligere to børn – Novah, som hun har med sin kommende eksmand Matias, og Miso sammen med "De unge mødre"-kollegaen David.
Og nu har hun således to mere på vej.