Nadia Shila er flyttet i hus: Kæmper for at betale regningerne
I sidste uges sæsonpremiere af "De unge mødre" så vi, at Nadia Shila var flyttet i hus med sin mor Heidi, mand Jeremy og datter Hope.
Den unge mor, der tidligere har levet som hjemløs på gaden i Los Angeles, fortalte i sidste uges afsnit, at det var vigtigt for hende at give sin datter tag over hovedet og og et trygt hjem.
I denne uges afsnit af "De unge mødre" viser det sig dog, at ikke alt er fryd og gammen for familien, selvom de har fået tag over hovedet.
Nadia Shila, Jeremy og Heidi kæmper nemlig for at betale regningerne for TV, telefoner, husleje, mad og benzin.
Det er blandet andet Jeremys straffeattest, der gør det svært for ham at få en fast job.
- Arbejdsgiverne er blevet mere påpasselige med, hvem de tager ind, fortæller Nadia Shila i klippet, som du kan se herunder.
Nadia Shila skal giftes - midt i det hele slår mor Heidi en KÆMPE prut
Mor Heidi skal betale en tredjedel af udgifterne, og hun tigger stadig, selvom hun altså ikke længere lever som hjemløs.
Heidis måde at tjene penge på imponerer dog ikke Nadia Shila og Jeremy - dels skraber hun ikke nok penge sammen, og dels kan hun risikere at blive anholdt.
- Hun er blevet for vant til livet som hjemløs, hvor hun ikke skal betale en skid, konstaterer Nadia Shila i aftenens episode af "De unge mødre".
Jeremy og Nadia Shila tjener for tiden penge på at levere mad.
Se, Nadia Shila fortælle om, hvordan hun tjener penge i klippet herunder:
"De unge mødre" sendes i aften kl. 20 på Kanal 4.