Katherina fra "De Unge Mødre": Har født
Ifølge Facebook kom der natten til mandag en ny lille De Unge Mødre-baby til verden på Kolding Sygehus. Det er Katherina og Peter, der igen er blevet forældre - denne gang til en lille dreng.
Det oplyser parret på deres Facebook-side.
Læs også: Katherina og Peter venter barn nummer to
Katherina og Peter fandt i juni sidste år sammen igen efter at have holdt en pause fra hinanden i knapt et år. Og genforeningen bar altså hurtigt frugt, for allerede i september afslørede parret på Facebook, at de ventede deres barn nummer to.
Mens de ventede på, at den lille ny baby skulle se dagens ly, valgte Peter og Katherina at forevige deres kærlighed - de blev gift den 13. december sidste år.
Læs også: Amanda fra De Unge Mødre: Veninden døde
Parret har i forvejen sønnen Alexzander på to år, mens Katherina har Mikkel og Mikas fra et tidligere forhold.
Peter har ligeledes Lucas fra sit tidligere forhold med Christina Brodersen, som også er kendt fra De Unge Mødre.
Den store familie bor til daglig i Vejle.