”De Unge Mødre”: Kræftsyge Nadja deler fantastisk nyhed
Nadja Kaagh har i mange år kæmpet mod en kronisk kræftsygdom, der har gjort hende både hundesyg, og som har sendt hende på førtidspension.
Men nu har den unge mor endelig fået en opløftende besked fra kræftlægerne. Der er nu så få kræftceller i Nadja Kaaghs krop, at hun ikke længere har behov for samme mængde kemo-medicin som tidligere.
Den glædelige nyhed delte Nadja Kaagh selv på sin Facebook-profil tirsdag. Her skrev hun:
"De Unge Mødre"-Nadja indlagt på hospitalet
- 0,00071 - Det er godt nok et meget, meget lille tal..! Men et tal med en gigantisk betydning. Det er nemlig svaret på min følsomme prøve, der beskriver hvor "meget" leukæmi de kloge laboranter har brugt de sidste 14 dage på at tælle op i min seneste blodprøve.
- Og man forstår jo ganske udemærket at det tager så lang tid at lave sådan en prøve, for de har godt nok skullet lede længe for at finde en leukæmicelle i dét prøveglas.
- "Reduceret dosis kemo" og jeg er SÅ gode venner, og det regner vi med at forblive i mange, mange år endnu, skriver den lykkelige mor til to, der i mange år medvirkede i Kanal 4-programmet ”De Unge Mor”.
Nadja Kaagh valgte dog at forlade programmet for nogle år siden.
Hannah Melissa venter barn nummer tre
Chok for ”De Unge Mødre”-Nadja: Min søn er syg
Kronisk leukæmi kaldes også kronisk blodkræft og viser sig især ved træthed og vægttab. Behandlingen kan være stamcelletransplantation, men for de fleste patienter kan sygdommen holdes nede med medicin.
Du kan se billeder af Nadja Kaagh og hendes familie, der består af manden René og sønnerne Sebastian og Sakarias i galleriet herunder: