De unge mødre3. april 2021

Nadia Shila afslører: Søn under udredning for autisme

En ærlig Nadia Shila fortæller, at hendes søn Hayden er begyndt udredning for autisme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-08-21_kl._14.34.02.png
 Foto: Kanal 4

I maj 2019 blev den tidligere ”De unge mødre”-deltager Nadia Shila mor til sønnen Hayden.

Nu fortæller hun ærligt, at den lille knægt er under udredning for autisme, da han ikke har udviklet sig som forventet.

Det fortæller Nadia Shila på sin instagram-profil. Her fortæller hun, at hun begyndte at fornemme, at Hayden var anderledes, da han var omkring et år gammel.

- Han nåede ikke sine milepæle som Hope og Kyle (Nadia Shilas to andre børn, red.) som at rulle rundt, gå, spise etc. Men jeg skubbede bekymringerne til side, da han smilede tidligt og grinede tidligt, forklarer Nadia Shila.

Nu fylder sønnen snart to år, og der er stadig flere ting, som han ikke mestrer endnu.

- Han siger stadig ikke et genkendeligt ord, han genkender ikke sit navn, fortæller Nadia Shila blandt andet.

Under et besøg hos børnelægen har Nadia Shila nu fået besked om, at hendes søn ligger højt på autismespektret – og at det formentlig er som følge af en form for autisme, at hendes søn ikke helt har nået samme milepæle som sine søskende.

Derfor skal han nu udredes for at få vished om en mulig autismediagnose.

Trods lægens besked er Nadia Shila dog fortrøstningsfuld.

- Når alt det er sagt, er Hayden simpelthen den dejligste, sødeste og klogeste dreng, og jeg er sikker på, at han med al den hjælp, han vil få, kan nå sit højeste potentiale, lyder det fra Nadia Shila.

Foruden Hayden har Nadia Shila og ægtemanden Jeremy også datteren Hope og sønnen Henry.

Desuden har Nadia Shila sønnen Kyle, som bor i Danmark hos sin far.

Jeremy har desuden datteren Aile fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold