De unge mødre17. juli 2018

Nadia-Shilas mor opereret

Nadia-Shilas mor er blevet opereret, efter at hun blev ramt af en smertefuld omgang galdesten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/img_3240.jpg
 Foto: Jacob Heinel Jensen

Nadia-Shilas mor Heidi Pedersen er blevet opereret, efter at hun natten til mandag indlagt med en smertefuld omgang galdesten.

Det fortæller Nadia-Shila på sin Instagram-profil.

- Så er mor tilbage efter en veloverstået operation, ligenu er hun meget groggy, og ligger og siger sjove ting, så vi vil bruge tiden på at køre flere ting til huset, skriver Nadia-Shila, som er i gang med at flytte, når hun ikke sidder ved sin mors sygeseng på Cedars-Sinai hospitalet i Los Angeles.

Heidi og Nadia-Shila bor begge i USA, hvor Nadia-Shila i dag er gift med den HIV-smittede Jeremy. Parret har desuden datteren Hope.

Nadia-Shila blev tidligere på året idømt seks måneders ubetinget fængsel, mens hendes mor blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for omfattende bedrageri.

https://imgix.seoghoer.dk/nadia-shila-kaereste-jeremy.jpg
 Foto: Jacob Heinel

Nadia-Shila og manden Jeremy på gaden i USA. Foto: Jacob Heinel Jensen

Parret har dog søgt tilflugt i USA, hvor de i dag lever af at tigge – og de fortæller også gerne åbent om deres liv på gaden.

Senest har Nadia-Shila og hendes mor truet Radio24syv-værtinde Ditte Okman med tæsk.

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_okman.jpg
 Foto: Aller Media

- Du er bange for mig. Jeg bider dig nok ikke, men du skal nok ikke komme i nærheden af mig, hvis du ser mig herovre, for så kan jeg ikke love dig, hvad der vil ske. Du kan tage det som en advarsel, du kan tage det som en trussel. Det bliver ikke særlig kønt, tordnede Nadia Shila, 23, mod Okman på YouTube.

Baggrunden for raseriudbruddet er, at Ditte Okman flere gange har beskæftiget sig med Nadia Shila i programmet, ”Det, vi taler om” på Radio24Syv.

Desuden tror Nadia-Shila og hendes mor, at Ditte Okman står bag hjemmesiden Skipper Mamma (skippermama.dk), der dagligt forholder sig kritisk til Nadia Shilas liv.

Okman tager dog truslen med knusende ro:

- Jeg har kun set knap halvdelen af videoen, men har sjældent set så meget vrøvl. Hun refererer nogle udtalelser fra min YouTube-kanal. Sagen er bare, at jeg ikke har en YouTube-kanal, siger Ditte Okman til SE og HØR.

Nadia-Shila fra De Unge Mødre

Sponsoreret indhold