Natascha Linea afslører særlig detalje ved nyfødt datters navn: Derfor hedder hun Nadia
LÆS OGSÅ: Natascha Linea rækker ud til de tyske myndigheder: Jeg har muligvis brug for hjælp
Der er ingen tvivl om, at ”De unge mødre”-stjernen emmer af babylykke for tiden.
Det er nemlig ikke mere end fire dagen siden, at Natascha Linea Kaup Jensen kunne byde tvillingerne Nadia og Elias velkommen til verden.
Alle tre er på nuværende tidspunkt indlagt på intensiv. Ikke fordi der som sådan er noget galt med de to guldklumper, men fordi de ganske enkelt er meget små.
Og det er da netop også tvillingernes størrelse, der er årsag til, at de er kommet til verden tre uger før termin:
- De var lidt små, og man kan bedre holde øje med dem, når de er ude, end når de er inde, forklarer Natascha Linea til SE og HØR og tilføjer, at hun en uge inden kejsersnittet var til en scanning, hvor det således blev besluttet, at tvillingerne skulle til verden før tid.
”De unge mødre”-veteranen har tidligere sat ord på, hvordan hun følte, at både hende nyfødte børn - inden de kom til verden - samt de tre ældste har været udsat for mobning grundet deres navne.
Oprindeligt havde Natascha Linea valgt at kalde sin nyfødte søn Malde. Herefter ændrede hun navnet til Bob. Og nu er hun således endt på navnet Elias, som hun slår fast, ikke kommer til at ændre sig.
Til SE og HØR forklarer Natascha Linea, at det er hendes mor, der har valgt Elias’ navn. Og det er således heller ikke den unge mor selv, der er kommet på tvillingesøster Nadias navn.
Faktisk er det sønnen Novah, som Natascha Linea har med eksmanden Matias, og som også er far til tvillingerne, der fra begyndelsen var vild med navnet:
- Inden vi overhovedet fandt ud af, at en af børnene var en pige, så sagde han, at HVIS der var en pige, så skulle hun hedde Nadia. Og det har han holdt fast på fra dag et, fortæller den tidligere tv-kendis.
Udover Nadia, Elias og Novah, så har Natascha Linea også datteren Lia sammen med ekskæresten Bent Flink samt sønnen Miso med ”De unge mødre”-kollegaen David Bertelsen.