Natascha Linea er blevet gift
Natascha Linea blev den 11. december 2020 gift med Mathias, der er far til hendes mellemste barn Novah. Til Realityportalen fortæller hun nu en række detaljer om den store dag.
Parret blev gift på den dag, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned igen, og de nåede lige at spise ude, inden restauranter, barer og cafeer igen måtte hænge "Lukket"-skiltet på døren.
Natascha og Mathias blev gift på rådhuset, men drømmer om at holde et større bryllup, når det er muligt.
Ifølge Realityportalen købte Natascha Linea brudekjole og slør i en genbrugsbutik til henholdsvis 39 og 25 kroner, mens skoene er fra Deichmann til 60 kroner.
Artiklen fortsætter under billedet
Natascha Linea, der nu har fået efternavnet Jensen, er mor til Lia, som hun har med Bent, Novah, som hun har med Mathias, og Miso, som hun fik med David, og hun udelukker ikke, at der kan komme søskende til hendes tre børn.
- Da jeg sagde til ham, at jeg overvejede, at jeg skulle steriliseres, der sagde han, at det skulle jeg ikke, det måtte jeg ikke gøre, så han er også i tvivl. Vi skal ikke have flere børn lige nu og her, det er vi helt enige om, men vi har snakket om, at når Miso han skal starte i skole her om nogle år, så kan det godt være, vi vil få en til, men det ved vi ikke endnu, fortæller Natascha Linea til Realityportalen.
Den tidligere "De unge mødre"-deltager arbejder for tiden i Aldi, ligesom hun går med aviser en gang om ugen.