Natascha Linea fra "De unge mødre" skifter navn
Det er tilsyneladende tid til forandringer hjemme hos den unge mor Natascha Linea.
Hun har nemlig valgt at ændre sit navn, og det er altså ikke bare et mellemnavn eller et ekstra navn, men hendes fornavn. Det fortæller hun på sin blog.
Derfor vil hun ikke længere præsentere sig som Natascha Linea, men fremover vil hendes fornavn være Princess. Hele hendes navn vil i fremtiden være Princess Natascha Ellen Linea Kaup.
- Hvorfor lige navnet Princess? Ja, gid jeg kunne svare på det, men ved et tilfælde så jeg, det var godkendt som fornavn og kunne ikke slippe navnet igen, det blev ved med at dukke op igen og igen. Og jeg blev mere og mere sikker på, at jeg da skulle have det navn, skriver hun på sin blog.
Men det er ikke den eneste ændring for den unge mor. Hun er også blevet single for nylig.
Det skete, efter hun valgte at klippe sit hår af, og ifølge hende ville kæresten Jes ikke se hende, før hun havde vokset håret ud eller købt en paryk.
- Min kæreste skal sgu vide, at jeg er anderledes, underlig og skør, og det vil jeg nok være, indtil den dag jeg dør, og kan de ikke acceptere det, så UD AF VAGTEN, skriver hun på sin blog.
Natascha Linea har lært at leve uden mor, søster og bror
Og det med navnet er tilsyneladende ikke noget, den unge mor bare finder på. Ifølge Realityportalen.dk har de set kvitteringen for det betalte gebyr i forbindelse med navneændringen.
Nu skal Princess Natascha så bare vente på, at hendes navn helt officielt bliver Princess.
- Hold nu fest, hvor jeg glæder mig til at få ændret mit navn. Det er som om, at efter jeg har ændret mit navn mentalt i mit hoved, har jeg fået fornyet energi til at kæmpe videre i den her proces, den her proces med at komme videre og acceptere den jeg er, få et nyt liv, skriver hun.