Nu starter retssagen mod Nadia Shila
Retssagen mod hende er nemlig blevet forkyndt, og det betyder, at den kan starte. Og allerede på onsdag i næste uge er det meningen, at Nadia Shila skal møde op i retten i Næstved.
Det skriver Sjællandske.
Det er dog kun Nadia Shila, der skal møde op retten. Retssagen mod hendes 47-årige mor Heidi er nemlig ikke blevet forkyndt.
- Efter hvad jeg ved på stående fod, er sagen ikke blevet forkyndt for den 47-årige kvinde endnu, fortæller senioranklager Mariam Khalil, Sydsjællands og Lolland-Falsters til Sjællandske.
Noget tyder dog på, at Nadia Shila ikke selv dukker op i retten i Næstved på onsdag. Men det betyder ikke, at retssagen ikke kommer til at blive til noget.
– Nu er sagen jo forkyndt for hende, og via sin advokat har hun rent faktisk givet tilladelse til, at sagen kører uden hendes tilstedeværelse. Så sagen starter på onsdag, siger anklageren til Realityportalen.dk.