Sandra Sommer mindes datterens liv: - Aldrig mere skal vi danse
LÆS OGSÅ: "De unge mødre"-kendis er død
Det har rørt tusindvis af danskere dybt, at Sandra Sommer - kendt fra "De unge mødre" - lørdag delte den triste nyhed, at hendes fire år gamle datter Merle er død.
Det skete efter flere års svær sygdom.
Søndag deler Sandra mere om datterens sidste tid i en story på Instagram.
Her fortæller hun, hvordan de sammen brugte sang til at lindre og komme tæt på hinanden.
- Aldrig mere skal vi danse aftensmads dans.
- Men vi dansede og sang til det sidste, lyder det blandt andet i historien. Og hun fortsætter.
- Du åndede ud til min og Trines sangstemme, og blev kørt ud i kisten af en violinist der spillede for dig. Mens vi - dine næreste - sang for dig.
Og netop sang og musik spillede hovedrollen i den lille familie, som nu står tilbage med en kæmpe sorg.
- Lige inden jeg puttede dig for sidste gang, dansede og sang mor for dig.
- Elskede Merle - jeg rummer ikke, at du ikke er her mere.
- Tak for verdens bedste og mest lærerige 4 år og 8 måneder præcis, slutter historien.
Bedemanden: En af de rigtig "tunge"
Søndag deler Sandra Sommer også et opslag fra bedemanden, der hjælper familien. Og han lægger ikke skjul på, at det er meget, meget svært.
- Sammen med min kollega og kæreste har vi i dag hentet en af de rigtig "tunge" og meget svære kister, lyder det i opslaget.
- At se en mor lægge sin lille pige i en kiste, ramte os sindsyg hårdt.
- Tårerne var umulige at holde tilbage og selvom vi står her som professionelle, er vi bare mennesker.
- Sov sødt kæreste Merle.