Reality22 timer siden

Deler ud til alle: Det skal Nicolaj bruge "Robinson"-pengene på

Nicolaj Schrøder vandt "Robinson Ekspeditionen", og han fortæller i "Sladderministeriet", at han med den halve million nu vil agere den glade giver
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" røber årets "Robinson"-vinder Nicolaj Schrøder, at en ganske lille del af præmiepengene går til ham selv. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ! KÆMPE BRØLER: RØBEDE "ROBINSON"-VINDER FØR TID

I en hæsblæsende finale endte Nicolaj Schrøder med at vinde "Robinson Ekspeditionen" lige foran Sebastian og med Helle lidt længere bagude.

Med sejren og trofæet følger der en halv million kroner i præmiepenge for den 26-årige overlever, som i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" afslører, hvordan pengene skal bruges.

Og nu hvor vi er i december fristes man nærmest til at kalde Nicolaj for julemanden, når man hører hans planer for pengene.

- Jeg føler, at der følger et ansvar efter ekspeditionen, så pengene skal selvfølgelig bruges på mennesker, jeg elsker, forklarer Nicolaj og uddyber:

- Mine forældre skal have noget til deres sommerhus og en ekstra julegave, jeg skal ud at rejse med min søster, og jeg skal bruge penge på mine medfinalister.

Nicolaj Schrøder
Selv om han slog Sebastian, Helle og alle de andre i "Robinson", så får flere af Nicolajs medoverlevere del i pengepræmien.
 Foto: Martin Høien, Viaplay

Helt konkret bliver det Sebastian, Helle og Ali, som Nicolaj har tænkt sig at give penge til. Han vil dog ikke ud med, hvor meget de hver især får.

- Selvfølgelig kunne jeg bruge pengene selv, men jeg føler en stor glæde ved at give mere end at få. Jeg kan unde alle deltagerne en del af de her penge, forklarer Nicolaj og understreger, at han havde gjort det samme, uanset hvem han var oppe imod i finalen.

Satans Skat og SU...

Før forældrene, søsteren Camilla og Nicolajs medfinalister kan nyde godt af hans "Robinson"-dollars, skal der dog lige afregnes med skattefar. Vinderen ved endnu ikke, hvor mange penge han får mellem hænderne, når det offentlige har fået det, de har krav på.

- Der ryger en god slat til Skat, og jeg får ikke noget SU næste år, så jeg ved ærligt talt ikke, hvor mange jeg får, forklarer Nicolaj.

Men når alt er betalt til både det offentlige, familien og medfinalister, så er det planen, at øboeren skal forkæle sig selv.

- Jeg ser på, hvad jeg har tilbage, og det går så til en rejse, jeg skal ud på, når jeg er færdig med min uddannelse, siger han.

Her har Nicolaj planer om at opsige både sit job og sin lejlighed og tage ud i verden på egen hånd.

Sponsoreret indhold