Der kommer en ny sæson af "Ex on the Beach"
Venskaber, drama og en helt masse sex under de hvide lagner i luksusvillaen på Mauritius. Selvom den nuværende sæson af "Ex on the Beach" slet ikke er færdig, er der allerede nu rigtig gode nyheder til dem, der gruer for deres manglende "Ex on the Beach"-fix, når programmet slutter.
Der kommer nemlig en sæson mere. Kanal 4 søger lige nu deltagere til endnu en sæson af det populære realityprogram!
- Kunne du tænke dig at være med i "Ex on the Beach"? Er det dig, der skal feste, date og score under sydens sol? Tør du se din eks i øjnene?, spørger speakeren i videoen på "Ex on the Beach"-instagramprofil.
Og kan du svare ja til dét - eller kender du en, som kan - så er det nu du skal melde dig til, eller give den du kender et prik på skulderen.
Du kan melde dig til lige HER.
Mere godt tv i vente
Meget tyder på, at Kanal 4 får svært ved at finde et cast, der er ligeså vilde som dem, der er med i år, men man har jo lov at håbe!
Fie Laursen har haft sex på TV for første gang nogensinde.
Og så har vi farverige Jeppe, der har blæst alle bagover med sin personlighed, der nu har vist sig at være mere eller mindre stjålet fra en britisk realitydeltager.
Og hvad med "Landmand søger kærlighed"-stjernen Troels, der endnu ikke er tjekket ind i villaen, men som snart skal ind og vise, om han har tjek på det med damerne?
Eller de erfarne Morten og Claes, der tjekker ind i villaen for anden gang, hvor de i år begge to har været sammen med den samme pige?
Der har allerede været brilliant reality-tv for alle pengene, og nu behøver man ikke kun at glæde sig til resten af sæsonen - man kan altså også glæde sig til en hel sæson mere!