Reality2. juli 2024

Derfor bærer Sarah Dohn en solsikkesnor

"Paradise Hotel"-vinderen døjer med angst, og derfor bærer hun den let genkendelige solsikkesnor om halsen på Roskilde Festival
Sarah Dohn vandt "Paradise Hotel" sammen med sin bedsteveninde Vivi Bach.
Sarah Dohn vandt "Paradise Hotel" sammen med sin bedsteveninde Vivi Bach.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Grå skyer, kolde temperature og regnvejr sætter ikke en stopper for festivalstemningen på Roskilde Festival.

En af de festglade festivalgæster, der har ramt pladsen, er "Paradise Hotel"-vinderen Sarah Dohn, der lige nu arbejder som frivillig på festivalen.

Og som en del af hendes festivaltoutfis bærer hun en grøn solsikkesnor om halsen, og det er der en helt særlig grund til. Det fortæller hun til HER&NU.

Realitydeltageren lever nemlig med angst, og derfor har hun brug for at signalere, at hun har et usynlig handicap.

- I går fik jeg også et slemt angstanfald, hvor jeg brød sammen og skulle sætte mig væk lidt. Der havde jeg desværre ikke snoren på mig.

- Det kunne ellers have været rart, så folk ikke tror, jeg har slået mig eller græder af en tredje grund, siger Sarah Dohn til mediet.

Til hverdag går Sarah Dohn ikke med den let genkendelige snor, men hun har valgt at bære den på arbejdet som frivillig på festivalen, da hun kan få slem angst blandt mange mennesker.

En stor hjælp

"Paradise"-vinderen kan nemlig godt få slemme angstanfald, hvor hun har brug for at kradse sig selv for at aflede angsten. Derfor er hun glad for, at snoren kan fortælle andre, at hun er syg.

Sarah Dohn måtte trække stikket efter sin hjemkomst fra "Paradise Hotel", fordi hun blev ramt af angst.
Sarah Dohn måtte trække stikket efter sin hjemkomst fra "Paradise Hotel", fordi hun blev ramt af angst.
 Foto: Gregers Overvad

Selvom angsten fylder en stor del i hendes liv, lader hun sig ikke begrænse i hverdagen.

Derfor valgte hun også at tage turen til Mexico for anden gang for at deltage i det populære realityprogram - som hun også endte med at vinde.

SE og Hør har forsøgt at få en kommentar fra Sarah Dohn, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Sponsoreret indhold