Reality17. juni 2022

Derfor er Lenny Pihl på antabus: Som at være ludoman

Lenny Pihl vil lære at kontrollere sit alkoholindtag, og den eneste vej frem er antabus, forklarer han
 Video: Kaspar Wenstrup

– Det går fint. Det går rigtig godt.

– Jeg har lige haft tre-fire dage, hvor jeg havde lyst til at tage ud og drikke en øl. Men det kan man jo ikke, siger Lenny Pihl, der i sidste måned afslørede, at han er begyndt på antabus.

Det er en stor beslutning, den tidligere “Paradise Hotel”-deltager har taget, og det har også betydet en stor livsomvæltning for ham.

– Det er, til jeg lige har noget selvkontrol. For den har jeg aldrig haft.

– Den eneste måde, jeg kan lære det på, det er ved, at jeg til at starte med slet ikke kan drikke, forklarer Lenny Pihl i SE og HØRs program "Sladderministeriet".

– For så kan det være, det sætter sig fast, at man godt bare kan nøjes med et par øl for at sætte stemningen.

Lenny Pihl
Lenny Pihl træner lige nu op til at Stjerneboksning.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Han sammenligner sit forhold til alkohol med ludomani.

– Ligesom da det var, jeg var ludoman: Bare spille lidt. En lille Lotto-kupon en gang imellem, det er rigeligt, man behøves ikke spille hver dag.

– Og det her er det samme: Hvis jeg lige kan nøjes med bare at drikke et par øl en gang imellem, så er det perfekt. Men lige nu, der kan jeg ikke, for lige så snart jeg bliver halvfuld, og det gør jeg hurtigt, så skal jeg have flere.

Det var, da SE og HØR i maj mødte Lenny Pihl til festivalen Vi elsker 90’erne, at han fortalte om sit valg om at bytte alkohol ud med antabus.

Han har blandt andet taget beslutningen for at kunne træne op til Stjerneboksning.

Lenny Pihl til Vi elsker 90'erne. Han begyndte på antabus tre uger inden dette billede.
Lenny Pihl til Vi elsker 90'erne 2022. Han begyndte på antabus tre uger inden dette billede.
 Foto: Mikael Rieck

Han er begyndt styrketræne, cykle og løbe, og så dur det ikke at drikke alkohol samtidig.

– Det er ikke en hemmelighed, at jeg nok har drukket mere end gennemsnittet. Når jeg drikker, så fortsætter det bare derudaf en dag eller to.

– Det går bare ikke. Jeg gider ikke ødelægge mig selv. Det er jeg altså færdig med.

Hør Lenny Pihl fortælle i videoen øverst i artiklen.

Du kan se hele udsendelsen på YouTube eller høre den som podcast her.

Sponsoreret indhold