Derfor har "Paradise Kollektivet" skiftet navn
Fredag er der premiere på det program, der engang hed "Paradise Kollektivet".
Nu har TV3 og Viafree nemlig besluttet sig for, at programmet slet og ret skal hedde "Kollektivet".
For hvor det sidste år kun var deltagere fra "Paradise Hotel", der flyttede ind i kollektivet, har man i år valgt at ændre formlen en lille smule.
- Vi har valgt at ændre navnet fra ”Paradise Kollektivet” til ”Kollektivet”, fordi vi på den måde åbner op for, at flere af vores skønne deltagere fra vores andre programmer også har mulighed for at flytte ind i kollektivet, fortæller Kenneth Kristensen, der er programchef hos NENT Group og fortsætter:
- Det sker faktisk allerede i den nye sæson, som vi glæder os til har premiere på Viafree på fredag.
"Kollektivet" kommer til at starte med til at bestå udelukkende af deltagere fra "Paradise Hotel".
Det er nemlig Anne Plejdrup, Lea Othmar, Boris Laursen, Simone Hvenegaard, Sami Hansen og Kasper Eriksen.
Løbende i sæsonen vil der dog flytte yderligere beboere ind i lejligheden, som beboerne i "Kollektivet" deler.
Den nye sæson af "Kollektivet" har premiere på TV3's gratis streamingtjeneste, Viafree, fredag morgen.