Reality3. august 2024

Det har Emilio Manrique lært af realitylegenden Knaldperlen

Reality og damer er to emner, som Knaldperlen har helt styr på, fortæller Emilio Manrique, som har lært lidt af ”Kongerne”-kongen
Walid "Knaldperlen" er fan af Emilio og Lucas: Vil lære dem at score, lød det i begyndelsen af Reality Awards 2024.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Emilio Manrique er fyr og flamme: Jeg har en pige, jeg er glad for

Til Reality Awards 2024 lovede Walid ”Knaldperlen” Bechara, at han ville lære de to noget yngre realitydeltagere, Lucas Buchardt og Emilio Manrique fra ”Paradise Hotel”, hvordan man scorer damer.

Nu kommer Emilio med en opfølger – for hvordan gik det så med at nedlægge hunkøn den aften?

– Knaldperlen har nogle guldkorn. Han har nogle rigtig gode guldkorn. Han sørgede for, at både mig og Lucas OG Knaldperlen kneppede den aften, siger paradisoen til SE og HØR.

– Så thumbs up til Knaldperlen.

Emilio Manrique vil dog ikke ud med det konkrete scoretrick, der gjorde udslaget.

Rød løber til Reality Awards 2024
"Kongerne"-legenden Walid "Knaldperlen" i en sandwich af Emilio Manrique og Lucas Buchardt fra "Paradise Hotel".
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Han er fræk, og han har sine metoder. Det virkede bare.

– Jeg har ikke lært noget af ham i det personlige og i min dag til dag, men når det kommer til damer og reality, så har Knaldperlen lært mig noget, det har han. Legende!

– Han lærte mig bare at sige ”fuck it”, mand. ”Fuck it, hyg dig”. Sig nogle dumme ting. Og hvis det så er ”årh, måske skulle jeg ikke have sagt det”: Undskyld. Hyg dig, fuck it. Kom nu, vi lever én gang, og vi er med i reality et par gange, hvis du er heldig. Hav det sjovt, hyg dig med det. Det er det, han har lært mig.

I foråret begyndte Emilio Manrique at se en kvinde, som han dog ikke blev kæreste med.

Jeg har en flirt. Jeg vil ikke putte titel på det, men jeg har en pige, jeg er glad for. Men det kommer altid med sin problematik, så det er min nuværende situation, fortalte han til SE og HØR i maj.

Det forhold er nu forbi, men parret er på god fod.

– Vi ville bare forskellige ting, fortæller han i dag.

Vild med reality? Lyt til "Sladderministeriet" gratis der, hvor du hører podcasts. F.eks. dette afsnit med Emilio Manrique og Lucas Buchardt:

Sponsoreret indhold