Reality5 timer siden

Det så du ikke: Hemmelig besked til Jonas i ”Kærlighed hvor kragerne vender”

Et hemmeligt trick mellem deltagerne gjorde, at ”kragerne” kunne hviske til hinanden, uden mikrofonen opfangede det, fortæller Jonas Hartmann, der måtte fælde en tåre over Klaras besked
Jonas Hartmann modtog en hemmelig besked, der fik ham til at mærke "forelskelse eller sådan noget".
Jonas Hartmann modtog en hemmelig besked, der fik ham til at mærke "forelskelse eller sådan noget".
 Foto: BLU/TV 2

LÆS OGSÅ: Jonas fra ”Kragerne”: - Sex er sjovere, når det er forbudt

Jonas Hartmann tilrettelægger på ”Kærlighed hvor kragerne vender” var lidt træt af, at han ikke blev rørt, da Ann droppede ham.

Til gengæld var der noget andet, der fik vandet til at stige i øjnene, fortæller han til SE og HØR.

- Jeg fælder en tåre, efter Ann er smuttet. Men det er egentlig, fordi en af pigerne hvisker, efter vi er færdig med daten.

Det er Klara, der siger noget til Jonas, som han ikke vil ud med. Men meldingen rører ham.

- Søren (Jonas’ tilrettelægger på programmet, red.) spørger til det, og så svarer jeg bare, at jeg lige har fået noget at vide, der gør mig glad. Forelskelse eller sådan noget, røber vestjyden.

Grunden til, at det kun er Jonas og Klara, der ved, hvad der blev sagt, er, at deltagerne brugte et særligt trick for at kommunikere, uden det kom med på tv – og også uden produktionsfolkene hørte det.

- Hvis man krammer og hvisker, så bliver mikrofonen klemt mellem kroppene, og så kan man udtrykke sine følelser for hinanden uden at blive spurgt ind til det.

Men selv om Jonas Hartmann har hørt noget, der gør ham glad af ”forelskelse eller sådan noget”, så har han ikke lagt sig fast på at vælge Klara til slut, siger han.

- Som deltager skal man passe på ikke bare at overgive sig til én. Nogen vil sige, at det er at holde andre hen, men det er at holde mulighederne åbne for, om der kan opstå noget.

Jonas Hartmann er dog godt klar over, hvad der er på spil i programmet, som handler om rigtige mennesker og følelser.

- Det ender jo med, at der er tre piger, der bliver kede af det, og en der er glad.

"Smukke Klara" fanger både Jonas Hartmann med sit blik og sin hvisken i "Kærlighed hvor kragerne vender".
"Smukke Klara" fanger både Jonas Hartmann med sit blik og sin hvisken i "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: BLU/TV 2

Sponsoreret indhold