Det så du ikke på tv: "Gift ved første blik"-produktionen i panik
En af både Sara Eckhardt og gommen Rasmus Glasdams bekymringer gik på, om ”Gift ved første blik”-produktionen havde matchet dem med en, de kendte.
LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik": Her er grunden til, at parrene ikke skal sove sammen på bryllupsnatten
Og det var da også lige ved og næsten det, der skete, da parret blev viet i maj.
I hvert fald fortæller Sara, at hendes bedste veninde, Anna, som er en del på skærmen i første afsnit, har gået i gymnasiet med Rasmus.
– Da han går ned ad gulvet, ser han hende og siger: ”Hej, Anna”. Der går alle i panik over, om vi kender hinanden, siger odenseaneren til SE og HØR.

– Der var nogle svedige håndflader hos produktionen. Da de opdager, at Rasmus og Anna hilser på hinanden, der begynder de at svede, husker Sara Eckhardt, der dog ikke selv havde set Rasmus før.
Hun fandt dog hurtigt ud af, at selv om han for hende stadig var helt fremmed, var han det ikke for veninden.
– Så jeg kiggede meget over på Anna i løbet af dagen. Det var så syret.